T R Y L M A N D

Aktuel aktivitet

AI styret matematik i-bog godt undervejs. Se eksempler på problemstillinger under Intra.

Aktuel anmeldelse.:

Blog: Wait But Why.

Hvis du endnu ikke har besøgt Tim Urbans wait but why blog, anbefaler jeg du gør det.
Bloggen er centreret omkring en generel humoristisk undren over og nysgerrighed på livet samt hvad vi (Tim inkluderet) egentlig får tiden til at gå med af mærkelige ting. Dette specielle fokus på, hvad vi får tiden til at gå med og, om det tiden går med er vi ønsker vores tid skal gå med har fået Tim inviteret til at lave en TED talk om overspringshandlinger, hvor hans klassiske tændstikmænd befolker hjerne i en nyfortolkning af den freudiansk jeg/id/ego ide, nu blot personificeret af den rationelle beslutningstager, fornøjelsesaben og panikmonstret.
Tim Urbans helt store spørgsmål er, hvad gør vi når der ikke er nogen deadline, når panikmonstret ikke dukker op og livet blot går og forsvinder som sand mellem fingrene.

Nu er det ikke bare tid, overspringshandlinger og kuriøsiteter der præger waitbutwhy bloggen, hovedparten er faktisk gennemresearchede fokuserede artikler. Specielt imponerende er forsøget på at indføre læserne i de etiske og konsekvensmæssige overvejelser fornundet med kunstig intelligens. I to essays The AI Revolution: The road to superintelligens og The AI Revolution: Our Immortality or Extinction forsøger han at beskrive hvad AI er og hvordan AI vil være. En diskussion der er belevet aktuel eftersom datamængde og computerkraft vokser eksponentielt.

I det første essay afdækker Tim Urban det historiske forløb bag (den manglende) definitionen af AI og får skitseret tre kategorier af kunstig intelligens

• ANI Smal Kunstig Intelligens (Artificial Narrow Intelligence), en maskine der er klogere end et menneske på et specialiseret felt eksempelvis en skakcomputer, musikanbefalingstjeneste eller en aktieinvesterings algoritme.
• AGI Generel Kunstig Intelligens (Artificial General Intelligence), en maskine der er ligeså klog som et menneske på tværs af brættet, en maskine der kan deducere intellektuelt, som et menneske. Skabelsen af en AGI er langt sværere end skabelsen af en ANI, da evnen til abstrakt tænkning kommer ind i billedet.
• ASI Kunstig Super Intelligens (Artificial Super Intelligence) er en maskine, som i Nick Bostrom definerer som: "et intellekt, som er meget klogere end de bedste menneskelige hjerner på praktisk talt alle områder inklusiv videnskabelig kreativitet, generel visdom og sociale færdigheder."

Og det er specielt denne sidste kategori Tim Urban adresserer i sit andet blogessay, der tager udganspunkt i spørgsmålet "Vil ASI være en god Gud?".

I det andet AI essay fordeler kilderne deler sig i overordnet i to lejre

• Optimisterne der blandt andet tror på at ASI kan løse aldringens gåde så vi alle kan leve for evigt, at ASI kan løse klimaproblemerne og gøre det muligt at rejse hurtigere end lyset ledes af Ray Kurzweil, Peter Diamandis og Ben Goertzel.
• Nervøse skeptikere der er bange for at ASI vil have samme syn på mennesker, som mennesker har på myrer, som tror at fremkomsten af en ASI vil blive fremkomsten af den sidste ASI da den vil sikre sin egen eksistens mod konkurrence tæller blandt andet Nick Bostrom, Eliezer Yudkowsky, Stephen_Hawking (nu afdød) og Bill Gates.

og de kan alle indplaceres i den overordnede model tids og udfaldshorisont model herunder, samt risiko modellen som beskrevet af Nick Bostrom i en Google Talk 2014.

I bund og grund har jeg også skrevet dette blogindlæg for at jeg ikke selv skal glemme ideerne beskrevet i de to The AI Revolution blogindlæg, men mit forsøg på at uddrage essensen er alene et forsøg på at uddrage essensen.
Jeg kan stærkt anbefale at du, kære læser, selv besøger Tim Urbans wait but why blog for den fulde og mange andre historie.

Lars Therkelsen, Vejle den 25. januar 2020.

Aktuel analyse.:

Gamle kønsroller ved ansættelser i Vejle Kommune.

De unge og gamle indbyggere betaler prisen for nedskæringer.

Inden for de sidste 5 år er en større og større mængde af offentlige data gjort tilgænglige for borgerne såvel i Danmark som internationalt.
Som mængden stiger bliver det stadigt sværere at få et overblik og et indblik i datamængde, hvilket igen stiller krav til os, som borgere, for at finde de tilgængelige ressourcer til at skabe et indblik i de historier datasættene beretter.
Hvis du følger linket til datasæt om det offentlige kan du ved selvsyn konstatere, hvor mange ressourcer der bliver kastet i tilgængeliggørelse af rå data.

Denne sektion på trylmand.dk er viet til visualisering og perspektivering af en flig af disse datasæt. Udgangspunktet for analyser og gengivelser er kommunen og købstaden Vejle med de nationale og internationale tråde byen trækker.
Teknologien der anvendes er primært Python samt R.
I forbindelse med analyserne vil direkte linkt originale datasæt samt dele (om ikke hele) analysekoden bliver gengivet.

En undersøgelse af data de kommunalt ansattes fordeling på køn og afdelinger i Vejle fra 2012 til 2017 afslører velforankret fordeling i gamle kønsrolle mønstre. På trods af en stigning i antal ansatte på 5,3% fra 8691 til 9153 i perioden, er andelen af mandligt ansatte kun steget med 0,8 procentpoint.

   

Specielt blandt de store faggrupper i sundhed, pleje og undervisning er der en tydelig kvindelig dominans. Eksempelvis findes der ikke en mandlig leder eller mellemleder inden for ældreplejen, selv om mændene udgør hele 5% af de 1428 ansatte.
Fremskridt er der dog på kvindesiden, hvor der er opnået 40% repræsentation på chefgangen (stadig en underrepræsentation da 75% af de ansatte er kvinder) og ligeledes er der en klar vækst af kvinder blandt specialarbejdere og teknisk personale. Her er andelen af kvinder vokset fra 11% i 2012 til 16% i 2017 blandt de 382 ansatte.

Kikker vi nærmere på de faggrupperne med flest og færrest mænd opdager vi at ansættelsesmønstret i Vejle Kommmune understøtter de traditionelle kønsrollemønstre. Specielt er de store sundhedsfaglige grupper er klart kvindedomineret mens mændene tager sig af specialarbejdet. At der på trods af 5% repræsentation i faggruppen slet ingen mænd er blandt mellemledere og ledere i den godt 1400 ansatte store gruppe i ældreomsorgen understøtter formodningen om tradionalitet i ansættelserne.
Yderligere bemærkes en gruppe med forholdsvis kønsligevægt er chefgruppen har en 40 K / 60 M - samtidigt indeholder chefgruppen den 11. største andel af mænd.

Vender jeg blikket mod den kønsfordelte vækstblandt de ansatte i Vejle Kommune blødes billedet en smule op. Specielt ses at der er kommet relativt flere mænd indenfor visse Social & Sundheds grupper mens kvinder er kommet stærkt ind på et stort Tekniske område.
Bemærk at kun hvor såvel indekset for m&elig;nd og kvinder er over/under 100 siger grafikken noget om hele personalegruppens vækst. Dermed fremgår det tydeligt at der har været et fald i antallet af ansatte i den største Social & Sundhedsgruppe samt på flere uddannelsesområder.

Væksten i indbyggere i Vejle Kommune har i perioden 2015-17 været på 3,1% og antal ansatte på 0% (9153 begge år), så overordnet synes kommunen at få mere for det samme. Det er dog svært at sammenholde de to grupper - indbyggere og ansatte - da kommunen ganske fornuftigt har inddelt indbyggerne i administrative grupper, der svarer til de 8 livsfaser

• vuggestue
• børnehave
• folkeskole
• ungdomsuddannelse
• arbejdsdygtig alder med hjemmeboende børn
• arbejdsdygtig alder
• pensionist
• omsorgskrævende ældre.

Samtidigt har man kommunen dels ikke tydeliggjort de personalegrupper, man kunne forvente havde en direkte relation til befolkningsgrupperne dels er databasen sporadisk vedligholdt. Enkelte grupper kan dog identificeres og her synes billedet ikke at være entydigt. Eksempelvis er antallet af ældre over 80 år steget med mere end 10% mens antallet af SOSU ansatte er faldet med 10%, og ligeså i dagplejen, hvor antallet af dagplejere er faldet 8,2% mens der igen er kommet over 10% flere børn i vuggestuealderen.
På skoleområdet er billedet dog omvendt, her er antallet af lærere steget med 5% mens antallet af elever har vist en stigning på under 1%.
Konklusionen må altså være at Vejle Kommune kører længere på literen specielt når det gælder de helt unge og helt gamle indbyggere.

Man kan læse mere om Vejle Kommmunes eget syn på udviklingen i personaleredegørelsen for 2019, hvor afsnittet om Rekrutteringsudfordringer side 15 søger at adressere manglen på mandlige SOSU ansatte. Bemærk også at rapporten ikke ser på personalegruppernes størrelse i analysen af kønsfordeling på side 27.

Et forsigtigt råd herfra kunne være at lukke mændene ind i mellemledelsen i den 1562 personers store SOSU gruppe, da karrierevejen synes blokeret for mænd i personlagruppen og karriere er kendt som en maskulin motivationsfaktor.

Lars Therkelsen, Vejle den 12. januar 2020.